Om os

Hjernen, hjertet og hænderne bag dette nye legetøjskoncept er Dorthe Klitgaard Thomsen. Dorthe har startet virksomheden helt fra bunden med afsæt i sin kandidat fra Aalborg Universitet, hvor hun har specialiseret sig i forretningsmodeller og innovation👩🏼‍🎓.

Dorthe er selv mor til to små ønskebørn, Elton fra 2017👶🏻 og Hugo fra 2019👶🏻. Som iværksætter og mor til to sidder Dorthe ikke stille lang tid ad gangen, men det gør ikke spor, for Dorthe bruger sin tid på at motivere og understøtte sine drenges udvikling gennem meningsfuld leg💛.

 

Idéen blev født

Dorthe fortæller, at bunker af legetøj hurtigt blev en realitet, da Elton kom til verden🙈.

“Som forældre oplevede jeg selv, at legetøjet kun gav mening i en kortere periode, hvorefter det blev glemt. Det betød at jeg ofte købte nyt legetøj, og jeg kunne se bunken af uinteressant og stort set ubrugt legetøj vokse sig større.” Under sin barsel læste Dorthe bogen Vidunderlige Uger, der er baseret på forskning fra Holland i babyers udvikling. Bogen beskriver, hvordan alle babyer gennemlever de samme mentale udviklingsspring uge for uge, som betyder, at de generelt er optaget af bestemte lege og elementer i deres omgivelser på forskellige tidspunkter🧠. 

“Bogen åbnede mine øjne for, at viden omkring babyers mentale udvikling burde  aktiveres i relation til legetøj. Det gav bare så god mening at lave et legetøjskoncept, der skulle sørge for, at alle børn har det rette legetøj på det rette tidspunkt.”

Samtidig fortæller Dorthe, at en stor del af konceptets værdi også bunder i bæredygtighed🌳 og på at gøre hverdagen lettere for småbørns forældre💕.

 “Hvis nogen fortjener at deres hverdag bliver lettere, så er det småbørnsforældre! At blive forælder er den største glæde man kan forestille sig, men søvnunderskud og tigerspring kan dræne de fleste. Derfor er ‘convenience’ en vigtig del af LeJetøjskassens idéudvikling. Jeg sammenligner tit konceptet med en måltidskasse, fordi vi sikrer at alt forarbejdet er gjort. Vi leverer en afmålt potion viden og de rette ingredisenser til at kunne skabe en sund leg med dit barn”. ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Dorthe Klitgaard Thomsen, stifter og indehaver af LeJetøjskassen🌈.